Fodboldpiger, der løber mod en fodbold

Opdateret: 2. marts 2023

Travlhed i Tønderhallerne

Vi har travlt!

Så kom der liv og travlhed i Tønderhallerne igen. Foruden lejrskoler og svimlende 153 håndboldspillere i hallerne i weekenden, byder vi også gæster velkomne til bryllupper, fødselsdage og konfirmationer. Det er herligt med aktivitet, livsglæde og fejring.

Det summer af liv og glade mennesker i Tønderhallerne disse dage. Vi siger tak for denne gang og på glædeligt gensyn til 58 elever og deres lærere fra Baggesenskolen i Korsør. Det har været en fornøjelse at have jer på lejrophold! Vi ser dog frem til at modtage et nyt hold elever og lærere fra Skolen Ved Sundet i København.

Håndbold og harpiks i weekenden
Sidst på ugen tager vi imod 71 håndboldspillere fra Rudersdal Håndbold. Spillerne repræsenterer klubbens 2. division damer, 3. division herrer, u19 drenge samt u17 og u19 piger. Det bliver fantastisk med en masse håndboldspillere fra Rudersdal.

Vi får desuden et glædeligt gensyn med 2. division damerne fra Fredericia Håndboldklub, der i år tager deres talentfulde u19 piger med. Men det stopper ikke ved det, fordi samme dag tager vi imod vores årligt tilbagevendende tyske herrehåndboldhold fra Bredstedt og Mönkeberg/Schönkirchen.

Er du til bold skal du dukke op i weekenden, hvor det kommer til at ose af håndbold og harpiks i forbindelse med afviklingen af flere træningskampe i Hal 2, Hal 3 og Hal 4.

Vi får prominent besøg fra Mors/Thy Håndbold, som kommer med deres u19/2 division herrer. Det er første gang de besøger os, så vi har sat dem og vores flagskib TM Tønder 1. division herrer i stævne. De to hold krydser klinger søndag d. 22. aug. kl. 14 i hal 2. Så kom og se kampen!