Julelys i Tønder

Danmarks hyggeligste juleby

Tønder er stedet at komme i julestemning! Så snart julebelysningen spreder hygge i gaderne, begynder aktiviteterne. Det store julemandsoptog gennem byen sætter festlighederne i gang, mens løbere klædt ud i julemandskostume tager benene på nakken til det årlige Santa Run. Det Gamle Apotek fra 1671 emmer af klassisk julestemning, og her kan du få juleposten stemplet på julemandens postkontor. I gaderne er der julemusik og en duft af brændte mandler. På torvet er byens juletræ omgivet af boder med juledekorationer og gaver til hjerternes fest.

Julebyen Tønder 2023
Åbningen finder sted lørdag den 4. november. Det sker med et optog fra Kvickly Tønder til Torvet. Optoget starter ca. kl. 13.00.
Julebyen Tønder betyder, at butikkerne fra og med lørdag den 4. november har åbent hele ugen igennem:

Mandag-fredag kl. 10.00 – 17.30
Lørdage kl. 10.00 – 16.00
Søndage kl. 11.00 – 16.00

Julehyggen starter i år lørdag den 4. november 2023, og Julebyen Tønder løber helt frem til jul.
Butikkerne har åbent hele ugen igennem – også LØRDAGE og SØNDAGE fra den 4. november. Enkelte butikker kan have andre åbningstider.

Julehytterne:
Tirsdag-fredag kl. 11.00 – 17.00
Lørdag kl. 10.00 – 17.00
Søndag kl. 11.00 – 17.00.

Alle informationer med Coronaforbehold.