Jette Torp | Julekoncert

Dato: 26.11.2021

Jette Torp | Julekoncert

MUSIK 

Kom til årets julekoncert med Jette Torp, når hun sammen med de to eftertragtede musikere Jan Kaspersen og Live Johansson spiller klassiske julesalmer, engelske og amerikanske Christmas Carols og danske og nordiske julesange – alt sammen akkompagneret af guitar, cello, fløjte, sopransaxofon og smukt kor. Fællessang med publikum er en naturlig del af koncerten.

Gæster får en gratis genstand i pausen, og der er mulighed for til af juletapasplatte.

Oplagt til julefrokosten!

Med afsæt i albummet JUL fra 2018 spiller trioen klassiske julesalmer, engelske og amerikanske Christmas Carols samt danske og nordiske julesange akkompagneret af guitar, cello, fløjte, sopransaxofon og smukt kor. Fællessang med publikum er en naturlig del af koncerten, som også indeholder nyere julesange, heriblandt Jette Torps egen ”Julen er tilbage igen”. Med sig har Jette to eftertragtede musikere – Live Johansson, som blandt andre har turneret med Mads Langer, Søren Huss og Bent Fabricius Bjerre, mens Jan Kaspersen har rejst landet rundt med Rasmus Bjergs John Mogensen-koncert.

Jette Torp: vokal & guitar
Jan Kaspersen: guitar, saxofon, kor og fløjte
Live Johansson: cello

Det er en siddende forestilling.
Bemærk, at siddepladser oplyses ved ankomst til koncerten.

Se trioen optræde med Jette Torps egen julesang ”Julen er tilbage igen”

Arrangørerne sagde bl.a.:

…Tak herfra for en meget hyggelig aften. Celloen gav en blød varm tone som akkompagnement til deres guitarer og klingede vildt godt sammen med deres stemmer. Jeg har ikke hørt andet end begejstrede udtalelser fra alle.

Grete Høj, Hornsyld/Bjerre Kirke

 

…Det var en dejlig, smuk og også rørende koncert! Masser af ros herfra – og fra publikummerne.

Helle Jørgensen, Musikchef, STUBhuset

 

…Koncerten var fantastisk og publikum kom i den julestemning de kom efter. I to timer blev vi forkælet med smukke og klassiske julesange. Ingen tvivl om at Jette Torp, Jan Kaspersen og Live Johansson nød at stå på scenen og spille.

Jeanette Dahl Pedersen, Centerdirektør, Taastrup Kulturcenter